Frederiksberg Slot og Have

Frederiksberg Slot begyndte som en beskeden etagers sommerresidens, færdigbygget i 1703 til kronprins Frederik IV, der var blevet forelsket i italiensk barokarkitektur under sin grand tour af Europa i 1690'erne. I 1709 var det vokset til et fuldt trefløjet barokslot, og mellem 1733 og 1738 tilføjede den fremtrædende danske arkitekt Lauritz de Thurah de brede sidefløje, der præger silhuetten i dag. Placeret øverst på Valby Bakke med storslået udsigt over haven placerer den gulkalkede facade og den symmetriske komposition det solidt i traditionen for kontinentale kongelige residenser — og alligevel bevarer det en intim skala, som Versailles-inspirerede slotte sjældent formår. Siden 1869 har bygningen huset Den Kongelige Danske Militære Akademi (Officersskolen), hvilket giver det en dobbelt identitet som både et fungerende institutionsbyggeri og et historisk monument.

Slottet var vidne til en ekstraordinær koncentration af kongelig dramatik i sit første århundrede. Frederik IV modtog zar Peter den Store af Rusland her i 1716 og vakte skandale i 1721 ved at gifte sig med sin elskerinde Anne Sophie Reventlow inden for slottets mure, mens hans første dronning knap var kold. Det mest opsigtsvækkende kapitel kom under den sindssyge kong Christian VII, hvis hustru dronning Caroline Mathilde indledte et berygtet forhold til hoflægen Johann Friedrich Struensee — en affære, der kortvarigt omformede den danske regering, inden den endte med Struensees henrettelse i 1772. Slottet rummer også mere stille kuriositeter: et overdådigt udstyret marmorbadeværelse blev opført til Christian VII, som angiveligt på grund af sin sygdom nægtede at benytte det. Den kongelige familie forlod stedet for altid i 1852 og afsluttede dermed mere end et århundrede med hofintrigers historie.

Frederiksberg Have omgiver slottet, dækker 32 hektar og udgør Danmarks største romantiske landskabshave. Haven blev oprindeligt anlagt i en formel barokstil for at komplementere slottet, men blev omlagt i den engelske landskabstradition i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede, hvor den fik de snoede kanaler, uregelmæssige søer og skovbevoksede skråninger, som besøgende udforsker i dag. Den Kinesiske Pavillon — et sjældent eksempel på 1700-tallets kinoiseristil, der ligger skjult ved en af kanalerne — blev opført i 1799 som et kongeligt tehus og er stadig et af havens mest fotograferede vartegn. Robåde kan lejes på kanalerne om sommeren, og haven støder problemfrit op til Zoologisk Have mod syd, hvilket giver mulighed for en ubesværet halv dags rundtur.

Haven er gratis og åben hele året fra solopgang til solnedgang, hvilket gør den til ægte nærpark såvel som turistmål. Slottets indre er ikke permanent åbent for offentligheden, men der tilbydes guidede rundvisninger den sidste lørdag i hver måned, hvor man får adgang til statsgemakkerne, det berygtede marmorbadeværelse og panoramaudsigt fra de øverste etager. Med bus 6A eller 26 fra det centrale København tager turen cirka 20 minutter; hovedindgangen til haven på Pile Allé sætter dig af ved foden af bakken med slottet synligt på skråningen foran dig. Foråret bringer kirsebærblomster langs kanalstiene, og efteråret farver bøgetræerne kobberfarvede og gyldne — begge årstider belønner omvejen.